Hvad er Dobbelt væsentligheds vurdering?
En Dobbelt væsentligheds vurdering (Double Materiality Assessment, DMA) handler om at kortlægge hvilke udefrakommende faktorer, der kan påvirke virksomheden, og desuden hvordan virksomheden kan påvirke omverdenen (heraf navnet "dobbelt væsentlighed", da det går begge veje). Desuden vurderes hvilke faktorer der har størst betydning, hvis de forekommer og hvor stor sandsynlighed der er for en forekomst.
DMA er en central del af arbejdet med CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og er et lovkrav at udarbejde for alle virksomheder, der er omfattet af CSRD.
Vi anbefaler at udarbejde en DMA som noget af det første i arbejdet med CSRD, så denne vurdering kan benyttes til at strukturere og planlægge arbejdet for at leve op til de resterende krav.
Hvilke virksomheder er omfattet?
Alle større virksomheder i EU er underlagt CSRD og skal dermed udarbejde en DMA. Dog er der forskellige tidspunkter for hvornår lovkravene træder i kraft for den enkelte virksomhed. Nedenfor er en forsimplet oversigt:
Hvordan kan vi hjælpe?
Vi tilbyder en systematisk og struktureret tilgang til udarbejdelse af DMA og guider jeres virksomhed gennem alle nødvendige trin. Her holder vi særligt for øje, at resultatet skal kunne bruges i sammenhæng med det arbejde der skal laves for hele CSRD. Vores tilgang er inddelt i tre centrale faser:
Risikokortlægning og analyse
Vi hjælper jer med at kortlægge og analysere risici i hele jeres værdikæde, med fokus på menneskerettigheder og miljø. Vi identificerer kritiske områder og vurderer, hvordan jeres virksomhed potentielt påvirker arbejdsforhold, lokalsamfund og naturressourcer. Dette grundlag danner udgangspunktet for en robust due diligence-strategi.
Vi støtter jer i at etablere effektive due diligence-processer, der integrerer bæredygtighedskrav på tværs af virksomheden og leverandørkæden. Dette inkluderer udvikling af procedurer for risikohåndtering, kontrolmekanismer og interne processer til kontinuerlig overvågning og evaluering. Vi sikrer, at jeres due diligence-struktur både er i overensstemmelse med lovgivning og tilpasset jeres forretningsbehov.
Vi hjælper jer med at udvikle og implementere rapporteringssystemer og processer. Dette inkluderer at levere klare og dokumenterede oplysninger om jeres værdikædes indvirkninger og de tiltag, I har taget for at afbøde dem. Vi sørger for, at jeres rapportering skaber gennemsigtighed for jeres interessenter og demonstrerer jeres engagement i bæredygtighed og ansvarlighed.